Vejen væk fra gaden

Tag over hovedet er i sig selv ikke nok til at få hjemløse ud af hjemløshed. Der skal massiv støtte til, hvis ikke regninger og gamle problemer skal sende tidligere hjemløse tilbage på gaden.

Det kan lyde som begyndelsen på et nyt liv at rykke ind i egen bolig, hvis man er hjemløs, men det er ikke altid tilfældet. En bolig kan nemlig være begyndelsen på en ny række uoverskuelige opgaver og pligter, som igen kan ende med hjemløshed.

Det forklarer Sofie Bay-Petersen, informationsmedarbejder i SAND, De hjemløses landsorganisation.

”Så snart man får en lejlighed, så får man også en hoveddør med en brevsprække, og så begynder rudekuverterne at vælte ind. Derfor løser man ikke hjemløshed ved at give folk en lejlighed. Man løser hjemløshed ved at tage hånd om de ting, der gjorde, at folk blev hjemløse,” siger hun.

Og årsagerne til hjemløshed er mange. Ifølge evalueringen af den 500 millioner kroner dyre Hjemløsestrategien, der kørte fra 2009 til 2013 som et samarbejde mellem Socialministeriet og en række kommuner, slås fire ud af fem hjemløse med massive psykiske, økonomiske og sociale problemer. Det viser en optælling lavet blandt de hjemløse, der i perioden fik tilbudt en bolig.

LÆS OGSÅ: En lejlighed at glo i

”Alle de ting, der i tidernes morgen gjorde, at man blev hjemløs, er der jo stadig, hvis ikke man gør noget ved dem. Det kræver et massiv indsats, og hvis man ikke gør det, så kan man lige så godt lade være,” siger Sofie Bay-Petersen.

Lang venteliste til boliger
Hvor mange hjemløse i Danmark, der hvert år får tilbudt bolig, findes der ikke en præcis opgørelse over. Det gør der heller ikke for Aarhus Kommune, men ifølge Nina Thorn Clausen, projektkoordinator i Aarhus Kommunes hjemløseplan, formidler kommunen cirka 100 boliger om året.

Men der er ikke nok boliger til, at de hjemløse, der bliver godkendt til bolighjælp af kommunen, kan flytte direkte ind.

”I øjeblikket står der 50 på venteliste til en et- eller toværelses bolig, og det er de boliger, vi næsten ingen har af. Så der er lang ventetid,” siger Nina Thorn Clausen.

Der er ikke noget loft for, hvor længe man kan stå på venteliste.

”Man vil typisk få tilbudt en bolig i løbet af et år. Når jeg siger det på den måde, er det fordi, at der cirka er et halvt års ventetid, men at nogen også afviser tilbuddet,” siger hun.

Der kan være flere årsager til at sige nej til det kommunale boligtilbud. Det kan eksempelvis være, at boligen ligger i et belastet område, eller at boligen ligger langt uden for byen, hvor den hjemløse ikke har noget socialt netværk.

Få ryger på gaden igen
Det er et kommunalt ansvar, at hjælpe de hjemløse med blive i deres nye bolig. Som del at Hjemløsestrategien, hvor Aarhus deltog som en af otte testkommuner, blev en række bostøttemetoder afprøvet – og med succes.

Af de 986 hjemløse, der gennem perioden fik tilbudt bolig i de otte testkommuner, har mere end ni ud af ti fastholdt deres bolig.

Den overordnede strategi, der er blevet afprøvet, hedder Housing First. Den går ud på, at hjemløse hurtigst muligt kommer i fast bolig, og derefter modtager intensiv social støtte. Det kan være alt fra hjælp til praktiske gøremål i hjemmet til opbygning af nye sociale netværk.

Aarhus Kommune har på budgettet for 2014 afsat 9,6 millioner kroner i en samlet pulje til at fortsætte kommunens hjemløseplan men også til at styrke indsatsen overfor voksne med handicap.

Mød en af de hjemløse, der har fået hjælp til at få sin egen bolig, her.

[fblike style=”standard” float=”left” showfaces=”false” width=”200″ verb=”like” font=”arial”] [twitter url=”http://hjemloesjul.mediajungle.dk/vejen-vaek-fra-gaden/” style=”horizontal” float=”left”]

 

< Forsiden

24 dage • 24 historier